GEUS

De færreste geologer går i felten med en forventning om at ende i Vogue. 💄💅 Alligevel er det præcis, hvad der er sket for vores emeritus og tidligere direktør Martin Ghisler. For at komme så langt skal vi først 60 år tilbage i tiden. I 1966 ankom han som nyuddannet geolog til Qeqertarsuatsiaat i Vestgrønland. Fokus var på bjergarter, strukturer og mineralske råstoffer. Om at forstå det, der gemmer sig under vores fødder. Det var her, de dukkede op. Små røde korn i en ellers hvid og grå bjergart. Rubiner. I geologisk forstand er en rubin ikke bare en “smuk sten”. Det er resultatet af en meget specifik proces. Rubin er en variant af mineralet korund – aluminiumoxid. Når aluminium ophobes i undergrunden og udsættes for de rette tryk- og temperaturforhold, dannes korund. Tilsættes små mængder krom (op til ca. 3 %), får mineralet sin røde farve – og så kaldes det en rubin. Farven er ikke tilfældig. Jo mere krom, desto dybere rød. Hvis korunden er lyserød, kaldes den i stedet pink safir. Rubin kan desuden fluorescere rødt under ultraviolet lys – igen afhængigt af forholdet mellem krom og jern. Det lyder enkelt, men det er det ikke. For det kræver et helt særligt geologisk miljø. I Grønland findes rubiner blandt andet i bjergarten anorthosit. Her skal kemi, tryk og temperatur spille præcist sammen. Og så skal der gå tid. Ikke år. Ikke tusinder af år. Men millioner af år. For når en rubin i dag kan findes på overfladen, skyldes det, at geologiske processer over meget lang tid – ofte milliarder af år – har løftet bjergarterne op gennem jordskorpen, mens erosion har blotlagt dem. Det er derfor, man overhovedet kan være “heldig” at finde en. Ghislers fund i 1966 var begyndelsen. I årene 1970–73 blev der dokumenteret nye forekomster med større rubiner. Siden er de fundet flere steder i Vest- og Østgrønland, blandt andet ved Nuuk, Maniitsoq og Tasiilaq. Det, der startede som et feltfund, har udviklet sig over årtier – fra kortlægning og forskning til efterforskning og minedrift fra 2017 og videre til smykkesten på det internationale marked. Det er typisk viden, der bliver udfoldet i videnskabelige tidsskrifter/rapporter, nu også i Vogue Scandinavia ➡️ https://lnkd.in/eiWSejmZ (bag betalingsmur). Martin Ghisler har haft en lang karriere inden for geologiens verden. Fra 1966 til 1983 forsker, lærer og institutleder ved Københavns Universitet - University of Copenhagen. I 1984 direktør for GGU, som i 1995 blev fusioneret med DGU og blev til det GEUS, vi kender i dag. Her var Ghisler direktør fra 1999 til 2007. ➡️https://lnkd.in/exNX-jUe 📸 1. Martin Ghisler foran Rubinø i 1966. Foto: J. Bak, GEUS 2. Facetslebne rubiner (nr. 3 og 5 fra venstre) og pink safirer fra Aappaluttoq. Foto: Peter Warna-Moors, GEUS, for True North Gems, 2007. 3. Rubinkrystaller, 2,8 x 4,2 cm. Foto: Peter Warna-Moors, GEUS. 4. Martins feltdagbog fra 1966. Foto: Hartmanns 5. Martin Ghisler i dag.

🤩 Hurra for en stor dag for dansk geologi! Molerklinterne ved Hanklit på Mors og Knudeklint på Fur er nu optaget på UNESCOs Verdensarvsliste – en international anerkendelse af et geologisk område i verdensklasse. Molerklinterne fortæller en omkring 55 millioner år gammel historie om vulkanudbrud, mikroskopiske alger, fossiler og klimaændringer. 🌋📈 Geologisk set er moler en diatomit, fordi bjergarten består af mere end 50 % diatomé-skaller. Diatoméer er kiselskallede encellede alger, der blomstrede op i Nordsøbassinet, mens lag af vulkansk aske fra kraftige vulkanudbrud under åbningen af Nordatlanten blev transporteret hertil med vinden. Sammen har de skabt et enestående geologisk arkiv. Lagene rummer tusindvis af velbevarede fossiler af blandt andet fisk, fugle, insekter og planter og giver forskere en unik mulighed for at undersøge livet og klimaet i begyndelsen af Eocæn (geologisk tidsperiode fra 56 til 33,9 millioner år siden). Samtidig dokumenterer lagene vulkanisme i forbindelse med åbningen af Nordatlanten, som er en afgørende geologisk begivenhed i Jordens historie. Denne type moler findes kun ved den vestlige Limfjord og har derfor stor betydning for geologer og palæontologer verden over. Vil du vide mere? Vores seniorforsker Bodil Wesenberg Lauridsen medvirker sammen med Bo Schultz fra Fur Museum og Laura Jane Cotton fra Statens Naturhistoriske Museum i Videnskab.dk's artikel om den geologiske verdensarv – blandt andet gennem historien om den berømte fossilskildpadde Luffe. 🐢 ➡️ Videnskab.dk: https://lnkd.in/eRwGzyDZ Du kan også dykke ned i dette tidligere nummer af Geoviden fra 2012 om moler og blive klogere på geologien, fossilerne og landskabets tilblivelse. ➡️ Geoviden om moler: https://lnkd.in/e2ibNFhv Et stort tillykke til alle, der har arbejdet for optagelsen. Bag nomineringen står Morsø Kommune og Skive Kommune i samarbejde med Museum Mors (Fossil- og Molermuseet på Mors), Museum Salling (Fur Museum) og Slots- og Kulturstyrelsen. Billedet af moler er hentet fra GEUS-rapporten "Molerområdets geologi - En præsentation af geologiske landvindinger opnået gennem studier af Fur Formationen", der er forfattet af Stig Schack og Gunver Krarup Pedersen, som begge har stor indsigt i området efter årtiers arbejde med moleret. ➡️ https://lnkd.in/eGmSzDBU

Mangler du inspiration til sommerens læsning, og er du nysgerrig på, hvad os i GEUS egentlig forsker i? Så har du mulighed for at finde alle vores rapporter og videnskabelige artikler i vores publikationsdatabase: https://pub.geus.dk/da/ Her uploades nye udgivelser løbende, så du nemt kan følge med i den nyeste forskning fra vores otte faglige afdelinger: ♾️ Geoenergi og -lagring 🪨 Geofysik og Sedimentære Bassiner ⚗️ Geokemi 📈 Geologisk Datacenter og Forsknings-IT 🌡️ Glaciologi og Klima 💧 Hydrologi 🗺️ Kortlægning og Mineralske Råstoffer 🛥️ Overfladenær Land- og Maringeologi Så uanset om du er nysgerrig på aktuelle forskningsprojekter eller vil dykke ned i ældre publikationer, kan du finde dem i databasen. God sommer og god læselyst!

Har du nogensinde tænkt på ordet landskred? Det har Kristian Svennevig – endda rigtig meget, for det er nemlig netop det, en stor del af hans arbejdstid går med at forske i. Og man kan godt mærke, at der er noget særligt på spil, når man ser Underground Channels nye korte film: 🎬 https://lnkd.in/ef4A5jyG For landskred er mere end bare et naturfænomen for geologen og seniorforskeren, der har sin daglige gang i Afdeling for Kortlægning og Mineralske Råstoffer. Det er land, der bevæger sig – nogle gange hurtigt, andre gange uendelig langsomt – og det land fortæller en historie, som Kristian Svennevig forsøger at afdække. På en tur til Røsnæs får vi i filmen indblik i, hvordan en gletsjer under den seneste istid skubbede landskabet op, hvorfor jorden derfor stadig er i bevægelse tusinder af år senere, og hvilke geologiske processer der ligger skjult under overfladen. Gennem feltarbejde, geofysiske målinger, satellitdata og digitale terrænmodeller kortlægges og overvåges landskred af Kristian og hans landskredskollegaer. For klimaforandringer med vådere vintre, højere grundvandsstand og øget kysterosion kan betyde, at danske landskred bliver mere aktive i fremtiden. Landskabet er stadig ved at finde sin form efter den seneste istid, og lærer vi at kigge ordentligt efter, vil de spor naturens kræfter efterlader, blive meget tydelige. For den danske natur og biodiversitet i disse smukke landskred er langt mere levende og dynamisk, end vi måske lige går og tror. 🎥 Underground Channel er finansieret af Geocenter Danmark, som består af Statens Naturhistoriske Museum, Department of Geoscience, Aarhus University, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på KU og GEUS. 👉 Læs også magasinet Geoviden om landskred i Danmark, som filmen er lavet som supplement til. 👉 Se hele Underground Channels katalog af korte film med fokus på naturvidenskab på www.undergroundchannel.dk

Mangler du inspiration til ture ud i naturen i din sommerferie? Hos GEUS har vi samlet nogle af de skønne naturperler Danmark har at byde på, som er perfekte til en sommerudflugt. ☀️ 🪨 Fakse Kalkbrud Oplev Danmarks største menneskeskabte hul, hvor millioner af år gamle koraller og bryozoer fortæller historien om et fortidshav. Tag et dyk ned i fortidsdybet og gå på fossiljagt, hvor du blandt andet kan finde koraller, hajtænder eller søpindsvin, hvis du er heldig. https://lnkd.in/e9YFg-cG 🌅 Råbjerg Mile Tag børnene eller børnebørnene med på tur i Danmarks største sandkasse. Råbjerg Mile er en helt særlig naturperle, fordi netop det sand der pryder Råbjerg Mile, er af den fineste kvalitet. Mens børnehavens sandkasser må nøjes med gult smeltevandssand, har Råbjerg Mile hvidt flyvesand, som er så rent og frit for støv, at det nærmest vil efterlade ungerne renere, end før de kom. Råbjerg Mile er derfor en oplagt tur for børnefamilien eller for dig, der nyder en smuk tur langs kysten. https://lnkd.in/ecnvgp8H 🌄 Mols Bjerge Mols Bjerge er ligesom at tage en tur tilbage i tiden, til urtiden, fyldt med planter, træer og bakker, der kan tage pusten fra de fleste. Nationalpark Mols Bjerge byder på mange forskellige stier og udflugtsmål, hvor du vil opleve smukke udsigter, sjælden natur og et hav af vilde insekter og fugle. https://lnkd.in/eimUDPDe Hvis du ikke kan bestemme dig, eller blot ønsker at se flere naturperler, kan du læse om dem her, hvor du også finder foldere om hvert sted – lige til at printe ud og tage med: https://lnkd.in/ePHJdduB God sommer og god tur! Foto 1: Fakse Kalkbrud (Ole Malling). Foto 2: Mols Bjerge (Tove Stockmarr) Foto 3: Råbjerg Mile (Ole Malling) #UdforskGeologien #UdIDetBlå #Naturoplevelser #FerieiDanmark #HvadSkalViLave

De fleste har nok prøvet at spille bingo (eller banko, om man vil). Men har du nogensinde prøvet strandstensbingo? Hvis ikke, så er det en oplagt ferieaktivitet – og det gode er, at det kan spilles i al slags vejr! 🌦️ Faktisk er strandsten lettere at identificere, hvis de er våde, men vi håber selvfølgelig, at solen skinner, når du skal ud at udforske de mange forskellige bjergarter, der ligger og skvulper i vandkanten på de danske strande. Strandstensbingo går i al sin enkelthed ud på, at man vælger en af følgende kategorier: 🪨 Begynderpladen – god i hele landet 🪨 Porfyrpladen – nemmest i Østjylland og på Øerne 🪨 Nemt i Nordjylland-pladen – med sten fra Norge 🪨 Svensk granit-pladen – nemmest i Østdanmark Dernæst printer man et antal spilleplader ud, giver én til hver deltager (alternativt kan man også kigge på pladen på en telefon) – og så gælder det ellers bare om at finde strandsten! 👀 Du kan lave en konkurrence på tid. Vinderen er den, som først har fundet alle stenene på pladen … og vi kan godt advare om, at der hurtigt kan gå sport i det at kigge på sten (ikke fordi vi er biased på nogen måde …)! 🥇 Det kan også være et fælles familieprojekt at få pladen fuld i løbet af en sommerhusuge eller inden året er omme. Stenene er nøje udvalgt og fotograferet af geolog Henrik J. Granat, som også med succes har testet spillepladerne på flere skoleklasser. Han anbefaler at have en god bog om strandsten at støtte sig til. Den giver forklaringer på, hvor stenene kommer fra, og hvordan de blev til i vulkaner og bjergkæder. Det kunne f.eks. være Per Smeds bog STEN i det danske landskab eller Jesper Milan & Lykke Biancas Sten langs stranden, for bare at nævne et par stykker. Pladerne kan findes lige her: https://lnkd.in/e6X7sWuz God fornøjelse!

Are you our next PhD student within the field of seabed geomorphology? Do you want to help develop the next generation of seabed geomorphological knowledge for nature restoration, coastal management and maritime spatial planning in Denmark? Then now is the time to apply: https://lnkd.in/eeNKkh9p We are now looking for a dynamic and motivated PhD student to join our Department of Near Surface Land and Marine Geology (SURFACE) in Aarhus in collaboration with the Physical Geography Group at AAU Build, Aalborg University. The position is a fully funded 3-year PhD position and is expected to start from 1 October 2026, or as soon as possible thereafter. You will work with large existing and new data sets from national and European research and advisory projects related to marine and coastal nature mapping. The project will contribute to strengthening our research output in a field where seabed mapping, and knowledge on seabed morphology and habitats, is increasingly important for society. Your work will include: - collection, processing and analysis of acoustic data such as vessel-borne multibeam, side scan sonar and sub-bottom profiler data. - collection, processing and analysis of optical data such as airborne laser scanning and RGB data. You may also work with ROV video, sediment samples and sediment cores. A central part of the project will be mapping and modelling seabed morphology, substrate types, habitat types and seabed dynamics. The project will also involve development of semi-automatic methods for mapping seabed morphology and habitat types, and development of conceptual geomorphological models for dynamic coastal and marine systems. Learn more about wokring at GEUS and in Denmark at https://lnkd.in/dNvu5j_r We look forward to meeting our new colleague! At GEUS, we support Scholars at Risk, an international network aimed at protecting scholars and promoting academic freedom. #PhDPositions #WorkInAcademia #PhDjob

De fleste tænker nok på Danmark som lidt af en flad pandekage, sådan landskabs-wise. Og med rette! For med det højeste punkt 171 meter over havets overflade kommer vi helt sikkert aldrig til at lægge asfalt til en hidsig bjergetape i Tour de France. 🚵♂️ Men mindre kan også gøre det. Kigger man nærmere på det danske landskab, opdager man nemlig hurtigt, at det faktisk har markante bakker og dale og en kyststrækning med høje skrænter – og de kendetegn kan skabe deres helt eget drama: landskred! Dette fascinerende og til tider farlige naturfænomen kigger vi nærmere på i det splinternye Geoviden, som lige er udkommet på print og online (og lander på diverse gymnasiale uddannelser rundtomkring i landet i uge 33): 👉 https://lnkd.in/eRxGZQWG I det nye nummer kan du blive klogere på forskellige typer skred og få indblik i, hvordan og hvorfor forskere som blandt andre Kristian Svennevig, Line Meldgaard Madsen og Marie Winther Svendsen undersøger både fortidens og nutidens skred. Et af dem findes på Ærø, hvor en del af Voderup Klint viser os, hvordan et klassisk såkaldt rotationsskred kan se ud. Skreddet har formet landskabet formet som store, bløde ’trappetrin’, der hælder en smule indad mod land. I lavningerne dannes små søer, hvor dyre- og planteliv trives. Med sine 1,3 km er det landets længste landskred, og forskerne har geo-scannet områderne ud for klinten for at finde ud af, hvordan skreddet sætter sine spor ude på havbunden. Vi giver også et overblik over de metoder, som forskerne bruger til at undersøge landskred i Danmark. Det kan man nemlig gøre på rigtig mange måder, blandt andet ved at se på gamle guldaldermalerier! 🖼️🎨 Sidst, men ikke mindst guider vi selvfølgelig også til, hvor i landet du selv kan opleve landskred (og hvilke forholdsregler du skal tage). Så skynd dig at tage et kig i Geoviden – hvem ved, måske kan du spotte et aktivt eller forhistorisk landskred derude i sommerlandet? ☀️ God læsning! 👉 Geoviden er et gratis populærvidenskabeligt magasin udgivet af Geocenter Danmark, som er en sammenslutning af: GEUS, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet - University of Copenhagen, Department of Geoscience, Aarhus University og Statens Naturhistoriske Museum. Vi udgiver to magasiner om året plus lækkert ekstra materiale på vores hjemmeside geoviden.dk.

Ny forskning viser, at Den Nationale Hydrologiske Model med høj præcision kan beskrive, hvordan hydrologiske tørker udvikler sig gennem hele vandkredsløbet, hvor alvorlige de bliver, og hvor hurtigt vandressourcerne kommer sig igen. ➡️ Det giver et stærkere fagligt grundlag for at overvåge hydrologisk tørke i Danmark og er et vigtigt skridt mod fremtidige prognoser og et styrket tørkeberedskab. 💡 Studiet viser også, hvorfor forskellige tørker kan få vidt forskellige konsekvenser. Danmark har oplevet flere markante tørkeperioder de seneste årtier – bl.a. den alvorlige sommertørke i 2018 og den langvarige tørke i 1996-97. De to tørker udviklede sig imidlertid meget forskelligt. Tørken i 2018 ramte jordvandet i forsommeren, netop da afgrøderne havde størst behov for vand, og fik derfor store konsekvenser for landbruget. Tørken i 1996-97 udviklede sig derimod over vinterhalvåret, hvor grundvandsmagasinerne normalt bliver fyldt op. Det førte til en langvarig påvirkning af grundvandsressourcen. Valideringen gør det muligt at forstå og følge disse forskelle gennem hele vandkredsløbet. Læs den videnskabelige artikel i ”Hydrology and Earth System Sciences”: ➡️ https://lnkd.in/eRZnPVnK Vil du have en mere lettilgængelig version, kan du også læse artiklen Tørke i Danmarks vandkredsløb i Vand & Jord nr. 1, 2025: ➡️ https://lnkd.in/eYRrch_2 Hvad er hydrologisk tørke? Hydrologisk tørke opstår, når et længerevarende underskud af nedbør forplanter sig gennem vandkredsløbet og fører til usædvanligt lave niveauer af jordvand, vandføring og grundvand. Den udvikler sig gradvist, fordi de forskellige dele af vandkredsløbet reagerer med forskellig hastighed. Derfor kan konsekvenserne vare længe – også efter at nedbøren er vendt tilbage. 📸 Seniorforsker Ida Karlsson Seidenfaden er medforfatter på studiet og GEUS' projektleder for projektet ”En styrket tørkeindsats”, der er finansieret af Forskningsreserven og gennemføres i samarbejde med DMI - Danish Meteorological Institute og Klimadatastyrelsen. Figur 1 viser den aktuelle hydrologiske situation, hvor jordvand, vandføring i vandløb samt terrænnært og dybt grundvand mange steder ligger under normalen for årstiden sammenlignet med referenceperioden 1991-2020. Bemærk: Indeksene beskriver den hydrologiske tilstand – ikke den aktuelle belastning af vandforsyningen. Det er en vigtig forskel, fordi det høje vandforbrug under weekendens hedebølge primært skyldes en ekstraordinært stor efterspørgsel på drikkevand og ikke i sig selv er udtryk for hydrologisk tørke. Figur 2 viser udviklingen i de fire hydrologiske indeks som landsgennemsnit for Danmark gennem det seneste år. Jordvand og vandføring reagerer relativt hurtigt på nedbøren, mens grundvandet reagerer langsommere. Det dybe grundvand har ligget under normalen gennem hele perioden, dog uden at nå ekstremt tørre tilstande. De seneste måneder har alle fire hydrologiske indeks ligget under normalen for årstiden.

We are looking for a PhD Scholar in Environmental Chemistry. https://lnkd.in/e-p93dgb 👈 The three-year PhD position will be registered at the Københavns Universitet - University of Copenhagen and targeting the fate of organic micropollutants in soil and groundwater. The position is part of a broad research programme funded by the Novo Nordisk Foundation, which studies how the redox-active function of biochar impacts the generation of Reactive Oxygen Species and organic carbon, and resulting changes in transport, transformation, and persistence of inorganic and organic contaminants in Danish groundwaters. 💡 Read more about the BioReCo project lead by Professor Meththika Vithanage here: https://lnkd.in/djAm2qd4 We imagine the right candidate to hold a master’s degree in environmental science, or a closely related field. 🥼 We emphasise that you have hands-on experience with laboratory-based experimental work, such as batch or column experiments, and a strong interest in understanding the transformation and transport of contaminants in complex environmental systems. You will become part of our Department of Geochemistry - GEUS, and your work place will be in Copenhagen, Denmark. Learn more about wokring at GEUS and in Denmark at https://lnkd.in/dNvu5j_r We look forward to meeting our new colleague! At GEUS, we support Scholars at Risk, an international network aimed at protecting scholars and promoting academic freedom. #PhDPositions #WorkInAcademia #PhDjob