DMI - Danish Meteorological Institute

En ny analyse fra World Weather Attribution viser, at tørken, der hurtigt bredte sig i Sydeuropa i juni, handler om fraværet af nedbør, men især også ekstrem varme, som øger fordampningen og dermed accelererer udtørringen af jord, planter, søer og floder ☀️🔥 Adrian Lema, afdelingschef for Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI, satte Sydeuropas hedebølger og tørke i perspektiv i P1 Orientering torsdag 23. juli. Ifølge Adrian ville samme scenarie, som har udspillet sig denne sommer, have været 3,5 grader koldere for 50 år siden. - Det er varmen og ikke manglen på regn, der primært har skabt betingelserne for tørke denne sommer. Der har været mindre nedbør, men den mængde nedbør ville ikke normalt have ført til tørke. Men på grund af klimaforandringerne og den ekstreme varme i Sydeuropa, er det faktisk varmen og hedebølgerne, der i sig selv har skabt tørken, fortæller Adrian Lema. Europa er det hurtigst opvarmende kontinent i verden og opvarmes omkring dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit. Dermed vil hedebølger og tørke blive hyppigere. - Så markante forhold for fordampning, som er observeret denne sommer i Vesteuropa, er blevet 80 gange mere sandsynlig på grund af klimaforandringer. I Sydeuropa vil man opleve, at landbrugsproduktionen falder, vejret bliver mere brandfarligt med skovbrande til følge, og floderne tørrer ud, så transport og energiproduktion besværliggøres, siger Adrian Lema i programmet. Den globale opvarmning, som er i gang, vil betyde flere somre som denne, og med tiden vil de blive normalen. - Hedebølgerne kan fremover blive endnu kraftigere med større sundhedsrisiko og øget dødelighed til følge. Samtidig skal man huske på, at vi er i Europa bedre stillet end mange andre steder i verden, hvor hedebølger og tørker har været kraftigere i mange år, men det er nye vilkår i Europa. 🔗 Hør hele programmet: https://lnkd.in/erCTDqCP Nysgerrig på studiet? 🔗 https://lnkd.in/eaiRYnPT #NCKF National Center for Climate Research - DMI #klimaforandringer

Skal der i fremtiden stå Nordjylland eller Reykjavik på feriedestinationen frem for Madrid? 🥵 Det er ikke utænkeligt. I hvert fald hvis man vil undgå hedebølge og reducere risikoen for evakuering på grund af naturbrande. De seneste årtier er temperaturen i Europa steget dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit. I Sydeuropa er særligt somrene blevet varme. 🗨️ Den globale opvarmning rammer Europas sommer hårdt, og vi skal forberede os på, at det bliver værre. Hedebølgerne i Sydeuropa i år er et godt eksempel på, hvad vi kan vente mere af i Europa. Det kan vi ikke ændre, selv hvis vi stopper alle udledninger i dag. Vi er nødt til at tilpasse os det klima, vi får. DMI’s klimaforsker Hjalte Jomo Danielsen Sørup fra Nationalt Center for Klimaforskning har talt med Politiken, før han tog på sommerferie i Sverige 🔗 https://lnkd.in/esD-KnYc National Center for Climate Research - DMI #NCKF #Klimaforandringer #DKKlima

👀Holder du lige øje med isbjørne? Det er langt fra rutinearbejde, når DMI’s teknikere giver de grønlandske målestationer et gennemsyn. DMI’s teknikere har netop efterset og repareret målere i Nuuk og i Sydvestgrønland. Det er mere reglen end undtagelsen, at vejret dikterer rejseplanen og alternative løsninger tages i brug. Og det er til trods for at vedligehold af de grønlandske målere altid foregår om sommeren. Ikke nok med at tåge og høj sø gav forsinkelser undervejs (også på hjemturen). Gummibåden måtte skiftes ud med helikopter, da tæt drivis udfordrede i farvandet ind til måleren i Angissoq. – Det er en virkelig spændende opgave på mange måder. Vi har et tæt samarbejde med Forsvaret og andre lokale, så vi kan komme bedst muligt rundt, få hjælp til opbevaring af det udstyr, vi fragter op med skib måneder i forvejen. Logistikken, det barske vejr og det faktum at al transport foregår enten til søs eller i luften, gør at vi både skal være kreative med løsninger og indstillet på ventetid. Alt dette, sammenholdt med lyse nætter og smuk natur, gør det til én af de sjoveste opgaver vi har, fortæller DMI’s tekniker Kasper Frøstrup Andersen. Målerne skal ikke kun modstå rigsfællesskabets hårdeste vejr. De får også meget grundige eftersyn af nysgerrige polarræve, isbjørne og fugle 🐻❄️🦊 Hver måler i Grønland efterses hvert andet år. Batterier skiftes, kabler, el-skab og andet udstyr bliver rengjort og får et grundigt tjek. Målingerne er ikke blot en her og nu rapport om vejret. De viser klimaets udvikling i et af de mest sårbare områder på kloden 🌍 Stor tak til Forsvaret og lokale for at hjælpe med transport undervejs.

Skal du være nervøs, når det lyner? Mandag slog lynet ned i et hus i Vangede nær København, og journalist Jens Langhorn fik blackout, da lynet løb igennem væggen og formentlig også ham. DMI-meteorolog Herdis Damberg fortalte i dag i Go’Morgen Danmark på TV2, hvordan lyn opstår, og hvad du skal gøre, hvis det lyner og tordner lige over dig. Et par korte fakta: 🌩️ Lyden rejser cirka 1.000 meter på tre sekunder, så hvis du tæller sekunder mellem lysglimt og lyd, kan du regne ud, hvor tæt lynet er på dig. Med andre ord for hver tre sekunder er der 1 km til lynet. 🌩️ Et lyn kan være op til 30.000° varmt. 🌩️ De fleste lyn foregår fra sky til sky. Kun 10- 20 % når ned til jordoverfladen. Man skal have respekt for lynnedslag. Du finder gode råd i vores tema til hvad du skal gøre, hvis uvejret pludselig er ovre dig: https://lnkd.in/eaunQqPs

👀Det ligner en isflage. Men det er et gigantisk isbjerg på næsten 6 kilometers længde. En af de største iskæmper, DMI's Istjeneste har fulgt i de senere år, er nu på vej ind i en ny fase af sin rejse langs Østgrønlands kyst. Efter mere end 1.200 kilometer på drift fra Nioghalvfjerds-gletsjeren forventes isbjerget i den kommende uge at slippe fri af storisen. Det betyder, at det bliver langt mere udsat for vind, bølger og strøm – kræfter, der gradvist vil bryde den enorme ismasse op i mindre isbjerge, mens den driver videre mod Tasiilaq 🇬🇱 Set fra oven ligner det en kæmpemæssig isflage. Ud over et mål på cirka 5,7 kilometer i længden og 4 kilometer i bredden, estimeres det til at være op mod 200 meter dybt. Så store taffelisbjerge ser vi kun hvert andet eller tredje år, fortæller Hans Henrik Light, der har fulgt dette isbjerg siden vinteren 2023/24. Isbjerge som denne, men også mindre isskosser og havis, kan være til stor gene og potentielt farligt at sejle i. Derfor overvåger DMI's Istjeneste havisen og isbjerge omkring Grønland og laver iskort til de sejlende ud fra satellitbilleder og kontakt til kaptajner. Iskortene anvendes blandt andet af krydstogtskibe, fragtskibe og lokale sejlende til at planlægge en sikker sejlads i de grønlandske farvande. Billedet herunder er et arkivfoto af et andet taffelisbjerg og viser den flade overflade og de stejle vægge, som er karakteristisk for den taffelisbjergene.

Velkommen på Vestkysten 🌊 Hver dag arbejder livreddere fra TrygFonden med at passe på badegæster. Samtidig leverer de en vigtig brik til DMI's daglige formidling af badevandstemperaturer. Mød livredder Sander Kudahl Larsen, der er i gang med sin fjerde sæson som livredder. Denne uge er han på Rindby Strand på Fanø. - Jeg kan godt lide at være på Vestkysten, da vejret er lidt vildere, og man bliver udfordret på sine faglige kompetencer. Her er rigtig mange badegæster, og vores arbejde føles værdifuldt, fortæller Sander. Hver morgen funktionstester livredderne deres båd. I den forbindelse måler de også badevandstemperaturen i to meters dybde – data, som DMI offentliggør hver dag på dmi.dk, så alle kan følge med, inden de tager til stranden. - Vi har været ude at mærke forholdene, så jeg vil altid anbefale at bade inden for vores livredderflag, siger Sander, der samtidig opfordrer strandgæster til at tage en snak med livredderne, hvis de er i tvivl om forholdene eller har spørgsmål. Tak til TrygFonden og livredderne for både at bidrage til sikkerheden på strandene og til de daglige målinger, som hjælper danskerne med at planlægge en tryg tur til vandet. 🌡️ Se dagens badevandstemperaturer på dmi.dk 👉 https://lnkd.in/eN23uFDD

At lære dansk på arbejdet handler ikke kun om sprog. Det handler om at høre til 🤝 Hver uge mødes internationale medarbejdere fra DMI til danskundervisning hos Birgitte fra UCplus Dansk. Her er der fuld koncentration. Ingen telefoner. Kursisterne lytter, læser, taler og skriver – og griner undervejs. For selvom dansk kan være svært, er det også sjovt at lære 📚 Motivationen er forskellig. Nogle har familie i Danmark, andre drømmer om at blive boende her, og flere ønsker ganske enkelt at kunne tale mere dansk med deres kollegaer 💬 Derfor gør det en forskel, at undervisningen foregår på arbejdspladsen og i arbejdstiden. For mange er aftenerne fyldt med familieliv og andre forpligtelser, og fysisk undervisning fungerer bedre end online 🏢 I alt får 12 internationale medarbejdere på DMI danskundervisning. Underviser Birgitte, der har 18 års erfaring, er ikke i tvivl om, at alle kan lære dansk – også selvom udtalen kan drille. "Udtale er mundfitness," som hun siger 💪 På DMI er danskundervisning derfor ikke kun et kursus. Det er en investering i fællesskab, trivsel og tilhørsforhold. For sprog er ikke bare ord – det er en vej ind i hverdagen og fællesskabet❤️

Juni 2026 blev den varmeste juni nogensinde målt i Vesteuropa og den næstvarmeste juni globalt. En rekordvarm juni i Vesteuropa og en hedebølge, der flere steder sendte temperaturen på rekordkurs, hænger ifølge den europæiske klimatjeneste Copernicus Climate Change Service tæt sammen med ekstreme havtemperaturer. Alexander Hayward, klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI, bakker op om den teori: "Den varme luft og det varme hav forstærker hinanden, og fordi havet køler langsomt af, bliver varmen i havet hængende længe efter, at hedebølgen over land er ophørt. El Niño er tilmed i gang i den tropiske del af Stillehavet, så havtemperaturerne forventes at stige de kommende måneder." El Niño er defineret ved stigende overfladetemperaturer i et særligt område i det tropiske Stillehav. El Niño påvirker vejret kloden rundt, flytter på store nedbørsområder og år med El Niño ender statistisk set som meget varme år. #klimaforskning #klima #NCKF National Center for Climate Research - DMI

"Der er ikke udsigt til omslag i vejret. Varmen fortsætter og der er ikke meget regn i prognoserne" Adrian Lema - afdelingschef for Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI - om forholdene i Sydfrankrig, hvor skovbrande hærger. Klimaforandringer giver flere hedebølger og mere tørke, og den cocktail er bogstaveligt talt brænde på bålet. Risikoen for skovbrande stiger i et varmere klima. Adrian forklarer i P1 morgen 8. juli: https://lnkd.in/eni8M4pr (cirka 50 minutter inde i indslaget) og i TVA morgen 8. juli: https://lnkd.in/eJcm4cFa #klima #skovbrande #NCKF

For nylig havde DMI besøg af Iddimanngiiu Bianco, som netop er tiltrådt som Naalakkersuisoq (minister) for Boliger, Infrastruktur, Yderdistrikter og Beredskab i den grønlandske regering. Iddimanngiiu Bianco og departementschef Ruth Lindhardt fik en grundig introduktion til DMI's services i Grønland som fx, hvordan iskort til sejladsen bliver lavet og det tætte samarbejde med aktører og lokalsamfund, der ligger til grund for iskortene. Tidevandstabeller og DMI's vandstandsmodeller var også oppe at vende, da det er vigtige informationer for fangerne og sejlads i Grønland, ligesom vejrudsigter og varsler for flytrafikken, som udarbejdes fra DMI's kontor i Nuuk, også kom på tale. Snakken faldt naturligt på piteraq-varsling. Piteraq er et af Grønlands mest lunefulde vejrfænomener - en kraftig faldvind, der styrter ned fra Indlandsisen som en lavine af kold luft, der kan slå ned med orkanstyrke i løbet af få minutter. Her kunne Iddimanngiiu Bianco tale med om emnet fra egen erfaring, da hun er opvokset i Tasiilaq og selv har mærket en piteraq på egen krop💨 Besøget viste tydeligt, at der er stor interesse for DMI's arbejde i Grønland. Vi fik konkrete input til, hvad DMI kan hjælpe med fremover, og er allerede i gang med at kigge nærmere på nogle af dem. Mange tak for besøget - vi glæder os til det fortsatte samarbejde 🙌