
Juster lydkvaliteten i Musik på Mac
Med equalizeren i Musik kan du finjustere bestemte frekvenser i lydspektret. Du kan tilpasse lyden til forskellige genrer, værelser i dit hjem eller bestemte højttalere. Du kan vælge mellem mere end 20 forindstillinger af de mest almindeligt brugte equalizer-indstillinger eller justere indstillingerne manuelt og gemme dine specielle indstillinger som en forindstilling, du kan bruge igen.
Du kan også øge “dybden” af lydbilledet og forbedre lydkvaliteten ved at justere Lydforbedring.
Brug Musik-equalizer
Gå til appen Musik
på din Mac.Vælg Vindue > Equalizer, og gør et af følgende:
Klik på lokalmenuen, og vælg en forindstillet mulighed.
Træk frekvensmærket (også kendt som overgange) op eller ned for at hæve eller sænke lydstyrken for en frekvens (i decibel).
Equalizerindstillingerne anvendes på alle sange, indtil du ændrer indstillingerne, bortset fra sange, som der er anvendt forindstillede equalizerindstillinger på.
Vælg Til for at slå equalizeren til.

Opret dine egne equalizer-forindstillinger
Gå til appen Musik
på din Mac.Vælg Vindue > Equalizer, og træk mærkerne for at justere frekvensindstillingerne.
Klik på lokalmenuen, vælg Opret forindstilling, og giv den et navn.
Klik på lokalmenuen, og vælg Rediger liste, hvis du vil omdøbe eller slette en forindstilling.
Vælg equalizer-forindstillinger til bestemte sange
Gå til appen Musik
på din Mac.Vælg en sang i Musik-vinduet.
Vælg Sang > Vis info, og klik derefter på Valg.
Klik på equalizer-lokalmenuen, og vælg en indstilling.
Du kan vælge forindstillinger for andre sange med
eller
i nederste venstre hjørne.Klik på OK.
Den valgte equalizer-forindstilling gælder for sangen, uanset hvornår du afspiller den.
Juster lydforbedringen
Lydforbedringen gør stereoeffekten “bredere” ved at justere bas- og diskantresponsen.
Gå til appen Musik
på din Mac.Vælg Musik > Indstillinger, klik på Afspilning, og sørg for, at Lydforbedring er valgt.
Hvis du vil øge eller mindske effekten af Lydforbedring, kan du trække i mærket.