Energinet

NYE NETKUNDER SKAL IKKE ALTID VENTE 10 ÅR ⏯️🔌 I de gode, gamle dage var der mere kapacitet i eltransmissionsnettet, end der var brug for. Derfor kunne nye kunder som regel blive tilsluttet hurtigt.  Dengang var det nærmest også kun på de lokale distributionsnet, at nye kunder blev tilsluttet.  Det hørte til sjældenhederne, at der var så store producenter eller forbrugere, at de skulle tilsluttes direkte til transmissionsnettet. Vi skal ikke mange år tilbage, før der var tale om mindre end en håndfuld om året. Men sidste år søgte 124 storforbrugere og elproducenter om tilslutning til eltransmissionsnettet. Hver for sig svarer mange af ansøgningerne til, at eltransmissionsnettet skal være klar til at forsyne byer af Koldings, Hernings eller Aalborgs størrelse. De største ansøgninger kræver sågar mere kapacitet end hele Storkøbenhavn. Derfor er elkapaciteten til nye tilslutninger begrænset, og der er ofte brug for at udbygge transmissionsnettet, før en af de nye store kunder kan blive tilsluttet og bruge nettet.  Så mens netkunder typisk ønsker en ”stikkontakt” til deres fabrik eller anlæg i løbet af få år, så kan deres projekter nogle gange kræve store udbygninger af eltransmissionsnettet. Det er udbygningsprojekter, som skal gennem landet eller på tværs af mange kommuner, og som kan tage omkring 10 år at lave.  Heraf lægger selve anlægsarbejdet kun beslag på en mindre del af tiden. Da Energinet byggede Vestkystforbindelsen, tog anlægsarbejdet 2-3 år, mens der gik 7-8 år med lokal dialog, myndighedstilladelser, miljøundersøgelser, analyser og klager. Der er dog også sager, hvor ventetiden er langt mindre end 10 år.  For eksempel hvis et projekt kan tilsluttes en eksisterende højspændingsstation – eller hvis projektet "kun" kræver en udbygning af en eksisterende station. Se nærmere på de seks slides herunder.

ØGET SIKKERHED - EN ENORM OPGAVE ⚠⚡ Vores næsten grønne, digitale og grænseoverskridende energisystem er afgørende for samfundet – og derfor et oplagt sabotagemål for dem, som vil os ondt. Derfor er vi i Energinet i gang med en historisk opgradering af sikkerheden på vores el- og gasanlæg, i vores forbindelser og i vores it-systemer.  Vi indfører mere avanceret overvågning og udvidet adgangskontrol på hundredvis af anlæg. Og vores specialister i cybersikkerhed arbejder konstant på at forhindre angreb fra dem, der bruger en pc som våben. Det kræver et tæt samarbejde med resten af energibranchen, myndigheder og andre lande.  At sikre energisystemet er en enorm opgave, der kommer til at tage tid. Men den er afgørende for, at vi fortsat har gas i hanen og el i stikkontakten. Det fortæller Energinets teknologidirektør Signe Horn Rosted mere om i videoen.

ANTALLET ER TREDOBLET⚡⚡⚡ – VÆRDIEN SYVDOBLET 💰💰💰💰💰💰💰 I Energinet har vi skruet voldsomt op for udbygningen af eltransmissionsnettet siden 2020. Fra 2020 til 2025 er antallet af projekter under etablering næsten tredoblet. Samtidig er anlægsværdien af projekterne syvdoblet. Med andre ord: Vores projekter med nye elforbindelser og stationer bliver større og mere komplekse. Vi får også gjort en lang række elanlæg færdige: I 2025 satte Energinet 29 større elanlægsprojekter og andre vigtige projekter for udbygningen af transmissionsnettet i drift. Men det er ikke nok til at følge med den voldsomme efterspørgsel på elektricitet. Lige nu ligger der ansøgninger om tilslutning af cirka 60 GW nyt elforbrug til transmissions- og distributionsnettet.  Det svarer til 8 gange det nuværende samlede elforbrug i Danmark, som maksimalt trækker ca. 7 GW - eller tilslutning af nyt elforbrug svarende til 80 gange Københavns. Det er meget usikkert, hvor stor en del af de cirka 60 GW, der bliver til noget. Men vi skal behandle alle ansøgninger ligeværdigt og seriøst.

LOVÆNDRING HJÆLPER OS MED AT HOLDE TEMPOET ⏩⚡ Ændringer i miljøvurderingsloven giver Energinet bedre muligheder for at holde tempoet i udbygningen af elnettet – også når myndighedsprocesser trækker ud. I Roskilde Fjord-projektet, som består af flere kabelstrækninger, højspændingsstationer og luftledningsaktiviteter i området omkring Roskilde Fjord og Hornsherred, er flere dele ikke længere omfattet af loven. Derfor skal de ikke gennem en omfattende miljøvurderingsproces hos myndigheden. Energinet vil dog fortsat sikre, at vi kommer hele vejen rundt om de miljømæssige påvirkninger med en intern kortlægning. Vi skal også stadig søge om en række dispensationer og tilladelser inden for anden gældende lov på natur-og miljøområdet. Samlet set betyder ændringerne, at vi kan fremrykke arbejde på delstrækninger, der ikke længere er omfattet af lovgivningen og dermed fjerne en usikkerhed om den samlede tidsplan. Samtidig giver ændringerne en større fleksibilitet i planlægningen af anlægsarbejdet. Vi får bedre mulighed for at tilrettelægge arbejdet løbende og reagere, hvis forudsætningerne ændrer sig – uden at gå på kompromis med miljøkrav og kvalitet. En del af Roskilde Fjord-projekterne er fortsat omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø står for. Det drejer sig blandt andet om kabelføring og nedtagning af luftledninger på tværs af Roskilde Fjord – en strækning hvor projektets mest sårbare natur findes. I mellemtiden kan vi nu komme videre med andre dele af projektet, indgå aftaler med berørte lodsejere og sætte gang i arkæologiske undersøgelser forud for selve anlægsarbejdet, som går i gang i starten af 2027. De nye regler er dermed et vigtigt bidrag til at skabe fremdrift i elnetudbygningen – så vi kan levere den infrastruktur, der er nødvendig for den grønne omstilling. Læs mere om projektet her: https://lnkd.in/eMSWav_i 

DE SKAL BYGGE ANLÆG TIL ENERGIØEN 🏗️⚡🌍 Energiø Bornholm har taget endnu et vigtigt skridt fremad. Energinet har tildelt Per Aarsleff A/S kontrakten om at opføre de bygninger, der skal huse de eltekniske anlæg til Energiø Bornholm på Bornholm og Sjælland:   ⚡To omformerstationer og en 400 kV højspændingsstation på Bornholm ⚡En omformerstation ved Høje Taastrup på Sjælland   Udbuddet blev offentliggjort på EU Supply i september 2025 som en totalentreprise. Tre entreprenører blev prækvalificeret til at afgive tilbud, heriblandt Aarsleff. Kontrakten forventes at blive endeligt indgået, når klagefristen i den lovpligtige standstill-periode på 10 kalenderdage er udløbet.   Det er en vigtig milepæl for et af Danmarks største energi-infrastrukturprojekter og for arbejdet frem mod byggestart i 2027. Byggeriet bliver ikke kun stort i skala. Det bliver også et byggeri, hvor der er lagt vægt på arkitektonisk kvalitet, materialer, klimaaftryk og landskabelig indpasning. På Bornholm er lokalplanen blevet til gennem dialog og borgerinddragelse – blandt andet med workshops om arkitektur og landskab. Nu skal de rammer omsættes fra plan til byggeri.   Tildelingen markerer samtidig næste fase i samarbejdet med vores tyske partner 50Hertz Transmission GmbH om at realisere den elinfrastruktur, der skal forbinde store mængder grøn strøm fra havvind i Østersøen med Danmark og Tyskland. Energiø Bornholm - inklusive havvindmøllerne - forventes klar til drift i 2036.   Læs mere her: https://lnkd.in/eE8uuA-i    📷 C.F. Møller Architects 1. De to omformerstationer og 400 kV højspændingsstation og tekniske anlæg på Bornholm (med træbroen). 2. Omformerstationen på Sjælland, der skal modtage strøm fra Energiø Bornholm.

SKER DER OVERHOVEDET NOGET, ENERGINET?⚡👷🏗️  Du kan sikkert ikke læse alle detaljerne på kortet herunder. I Energinet er vi nemlig i gang med at bygge så meget elnet, at det er svært at rumme i en enkelt illustration på LinkedIn. De grønne kasser på kortet viser Energinets igangværende større udbygninger af eltransmissionsnettet, elnettets ”motorveje”. Det er anlægsprojekter, som er helt afgørende, hvis vi skal kunne mætte behovet for elkapacitet i de kommende år. Baggrundskortet viser transmissionsnettet, som det vil se ud, når alle netudbygninger, der var godkendt i november 2025, er gennemført.  Ud over projekterne på kortet er Energinet ved at modne en række 400 kV-projekter, der også vil bidrage til at afhjælpe knapheden på kapacitet. Det gælder for eksempel udbygninger til Nordjylland, Sydsjælland og København. I alt har vi for tiden gang i næsten 200 store og små elprojekter over hele landet. Udfordringen er, at udbygning af transmissionsnettets grundstruktur har en leveringstid på 8-10 år – blandt andet på grund af lange myndighedsprocesser. Og fordi projekterne får konsekvenser for hundredvis af borgere, som måske skal eksproprieres, afgive jord eller pludselig får nye "naboer", som de ikke har bedt om. Men efterspørgslen efter den ekstra kapacitet, som udbygningen skal tilføre, har en væsentligt kortere tidshorisont. Derfor vil der være regional knaphed i nettet i en årrække – også selv om udbygningen er i fuld gang.

NYE TIDER - NYE TRUSLER ⚠⚡ Danmarks energianlæg er bygget i fredstid. Det betyder, at sikkerheden omkring stationer og el- og gasledninger havde fokus på at forhindre, at mennesker kom til skade. Eller på at forhindre indbrud og hærværk. Men trusselsbilledet i Europa er ændret. Vi er ikke i krig, men har heller ikke fred. Energisystemet er blevet et potentielt mål for angreb. Og derfor er det nu nødvendigt, at vi sikrer vores anlæg på en mere avanceret måde - for eksempel for at undgå sabotage og hybride angreb. Desuden er vores el- og gassystem blevet langt mere digitalt og sammenkoblet på tværs af grænser og over lange afstande. Det betyder, at der er endnu flere steder, hvor vi kan blive udsat for forstyrrelser eller angreb. Derfor er vi i Energinet i fuld gang med at styrke sikkerheden overalt i vores systemer.   Det fortæller Energinets teknologidirektør Signe Horn Rosted mere om i videoen. Du kan læse mere her: https://lnkd.in/e7bspR5E 

BRAND VISER, VI KØRER ELSYSTEMET TÆTTERE PÅ GRÆNSEN ⚡⚡⚡ Fredag den 26. juni kl. 23.32 opstod der brand i en strømtransformer på højspændingsstationen i Ensted ved Aabenraa.   Selv om branden medførte meget høje flammer, som fik mange i lokalområdet til at spærre øjnene op, så fører den slags fejl i eltransmissionsnettet normalt ikke helt så meget med sig. Men arbejdet med at genetablere og sikre forsyningen fortsatte i timerne og dagene efter, at flammerne fra den olieholdige strømtransformer var slukket. I de her år er der meget stor byggeaktivitet i det danske eltransmissionsnet. Ikke nok med, at elnettet skal udvides markant for at få plads til meget mere ny grøn elproduktion og større elforbrug. Mange af de nuværende højspændingsforbindelser har årtier på bagen, er slidte og skal skiftes for at forhindre fejl og flere strømafbrud. Når der arbejdes i elnettet, må linjer kobles ud. Det betyder, at der er færre forbindelser i drift til at sikre danskernes forsyning. Branden i Ensted betød, at en elforbindelse over Lillebælt røg ud, og med ét var forsyningen på Fyn mere sårbar end normalt. Vi har på hjemmesiden beskrevet, hvad det var der skete – og at vi er nødt til at køre elsystemet tættere på grænsen for at kunne sikre hurtig og markant udbygning og reinvestering af gamle master og ledninger. Bl.a. siger vicedirektør Klaus Winther, leder af Systemdrift i Energinet: “Det handler om, at der skal være luft i systemet til, at vi kan klare fejl, men heller ikke mere luft end højst nødvendigt. Branden i Ensted førte flere fejl med sig, og vi kom i en situation, hvor der ikke var meget mere luft at give af – vi nåede grænsen.” Link til hjemmesiden ➡️ https://lnkd.in/eAs8pgAX

KABELPROJEKT PÅ AMAGER - EN EKSPLOSIV SAG 💣⚡ Energinets kabelprojekt på Amager er på flere måder et højeksplosivt emne.  Da arbejdet gik i gang først på Artillerivej og siden på Vejlands Allé, skabte det trafikale udfordringer for beboere og pendlere, som førte til overskrifter i de lokale medier og opråb fra lokale politikere og borgere. Men også på en helt konkret måde er der noget sprængfarligt over projektet – og det kan faktisk være med til at forklare de udfordringer, som projektet har skabt for øens beboere og trafikanter.  For området omkring Vejlands Allé nær Bella Center, hvor kabelarbejdet foregår for tiden, har været militært øvelsesterræn i flere hundrede år helt tilbage fra 1647 og frem til slutningen af 1960'erne. Derfor kan der stadig ligge gamle ammunitionsrester i jorden. Inden der graves og bores, bliver området undersøgt af specialister i ammunitionsrydning. Og dér, hvor jorden ikke kan undersøges på forhånd, bliver der sat ekstra sikkerhedstiltag op. Det gør arbejdet mere komplekst. Det kræver mere tid, mere plads og ekstra planlægning. Men det er nødvendigt for at passe på både medarbejdere, trafikanter og omgivelser. Når vi er færdige på Vestamager, fortsætter kabelprojektet ind mod det centrale Amager. Det giver andre udfordringer på grund af snævre butiksgader, mange beboelsesejendomme, masser af cyklister og busser, som skal håndteres. Men i det mindste er risikoen for at støde på gammelt krudt i undergrunden minimal. Læs mere om projektet her: https://lnkd.in/eAhhMx4S 📷1: Per Eghøj fra Damasec Global Group viser forskellige granattyper frem for TV 2 Kosmopol, der kom på besøg på Vejlands Allé for at lave et indslag om arbejdet med at søge efter ammunitionsrester. 📷2: En minerydder fra Damasec afsøger en udgravning for ammunitionsrester med et magnometer, der giver udslag hvis der findes magnetiske rester i jorden. Det kan være tegn på, at der ligger gamle granater gemt i undergrunden. 📷3: Store sandsække sættes op ved siden af borehullerne for at sikre området, inden der bores. 📷4: Det er en lang strækning på Vejlands Allé, som er spærret af til kabelarbejde. Det skyldes de op mod 200 meter lange underboringer, som de sammensvejsede røde kabelrør skal trækkes ned i. 

AI OG SATELLIT-DATA SKAL GØRE DET NEMMERE AT HOLDE BALANCEN ⚡⚖️ Mere strøm fra vedvarende energikilder som solcelleparker og vindmøller gør det sværere at holde elnettet i balance. Produktionen af grøn strøm ændrer sig, som vinden blæser, og solen skinner. Og det har stor betydning for Energinet, der hele tiden skal sikre, at der hverken er for meget eller for lidt strøm i elnettet.  Nu skal nye, hyppigere data fra DMI - Danish Meteorological Institute sammen med kunstig intelligens gøre det lettere at regne ud, hvor og hvornår fx en stor vejrfront med mange skyer bevæger sig ind over en solcellepark. For det er i samme øjeblik, den balanceansvarlige hos Energinet skal justere balancen i elnettet, så der hele tiden er strøm i stikket hjemme hos dig og mig. Vi er i fuld gang med et samarbejde med DMI, som udvikler solprognoser, der testes hos Energinet. Tidligere modtog Energinet data fra DMI hver tredje time. Nu kommer data hvert 15. minut. Ved at analysere satellitbilleder, der opdateres hvert 10.-15. minut, kan man beregne, hvor solen vil skinne de kommende timer – og dermed også få et mere præcist billede af, hvor meget elektricitet solcelleparkerne må forventes at producere. Med de nye data får Energinet mere præcise prognoser. I sidste ende giver det os allesammen en højere forsyningssikkerhed til en lavere pris. Hør mere i Ingeniørens podcast Transformator, hvor DMI-forsker Irene Livia Kruse og Energinets Jesper Abildgaard Nielsen fortæller, hvordan satellitter, AI og meteorologi kan blive en vigtig brik i den grønne omstilling.  https://lnkd.in/e5NDURa8 📷 DMI